Easy-Laser Måling
Hurtig og præcis opretning samt geometriske målinger – planhed på flanger, hældning og opretning verificeres direkte på stedet, både onshore og offshore.
Hurtig og præcis opretning samt geometriske målinger – planhed på flanger, hældning og opretning verificeres direkte på stedet, både onshore og offshore.
Trusted by wind operators and OEMs across Europe and North America
Easy-Laser målesystemer kontrollerer vi planhed og hældning på flanger i vindmølletårne, fundamenter, kranfundamenter og lignende konstruktioner, hvor der stilles krav om meget snævre tolerancer – direkte on-site, både onshore og offshore.
Målingerne udføres før, under og efter vores reparations- og bearbejdningsarbejde, så komponenter inspiceres, oprettes og verificeres gennem hele processen – med dokumenterede resultater. Vi udfører også målinger som en selvstændig ydelse for kunder, der har behov for inspektioner, opretningskontrol eller tilstandsvurderinger uden efterfølgende bearbejdning.
Det mobile Easy-Laser-udstyr måler direkte i naceller, tårne, offshore-fundamenter, værksteder og produktionsfaciliteter. Ingen transport af store komponenter og ingen unødvendig nedetid – samt en målerapport, som kan anvendes som dokumentation over for leverandører.
Kunden kontakter CNC Onsite, fordi der er behov for dokumentation før en installation eller kvalitetssikring af en komponent.
Vi klargør vores måleudstyr og tager ud på lokationen for at udføre måleopgaven.
Vi gennemfører målearbejdet og leverer en målerapport til kunden.
Kunden modtager målerapporten og anvender den som beslutningsgrundlag for eventuelle videre tiltag. Hvis målearbejdet identificerer fejl eller afvigelser på komponenterne, som kræver yderligere bearbejdning, kan kunden træffe beslutning om de næste skridt på baggrund af rapporten.
Hvis kunden vælger at handle på baggrund af målerapporten, står vi klar til at udføre den nødvendige bearbejdning af komponenterne.
Få ekspertrådgivning om dit projekt. Send os din skadesrapport eller mølletype, og vi vender tilbage inden for én arbejdsdag med en vurdering og et vejledende tilbud.
En ingeniør vender tilbage inden for én hverdag.
”Tag for eksempel et installationsfartøj, der har fået fremstillet Sea Fasteners til tårne, eller et kranfartøj, der skal installere nye kraner på eksisterende flanger. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt komponenterne overholder de nødvendige tolerancer, kan vi udføre målearbejdet. Hvis kvaliteten lever op til kravene, kan målerapporten anvendes som dokumentation. Hvis tolerancerne kræver forbedring, kan vi tilbyde at bearbejde komponenterne, så de lever op til de nødvendige specifikationer. Dette er to typiske opgaver, som vi løser med vores Easy-Laser målesystemer”
Vi anvender Easy Laser til måleopgaver som kontrol af planhed og hældning på flanger på vindmølletårne, fundamenter, kranfundamenter og lignende konstruktioner, hvor der stilles krav til høj præcision. 3D Laser Tracker anvendes til mere komplekse måleopgaver på større komponenter, herunder verifikation af korrekt placering af huller, opmærkning af referencepunkter i produktionslinjer samt præcis opretning og justering af maskiner.
Du modtager en digital målerapport, der dokumenterer kvaliteten af dine komponenter. Rapporten identificerer eventuelle fejl og afvigelser, danner grundlag for beslutninger om efterfølgende bearbejdning og fungerer samtidig som kvalitetsdokumentation over for dine leverandører.
En typisk måleopgave tager mellem 0,5 og 2 dage on-site. Vi reagerer hurtigt på måleopgaver og har teknikere klar, så du får et solidt beslutningsgrundlag inden for kort tid.
Hvis vi konstaterer fejl eller afvigelser under målearbejdet, informerer vi dig hurtigt, så du kan tage stilling til de nødvendige tiltag. Hvis du vælger at handle på rapportens resultater, står vi klar til at udføre den nødvendige bearbejdning af komponenterne, så de lever op til de krævede specifikationer og tolerancer.